Jeg tilbyder

Jeg tilbyder: 

*Priserne er ekskl. kørsel.  

Stylesession - "din stil, dit spejl"

Kr. 1.995,-*


Et garderobetjek med kærlighed og bevidsthed.

Vi gennemgår din garderobe sammen, så du genopdager det, der virkelig passer til dig - og rydder ud i det, der ikke længere tjener dig.

Du lærer at bruge det, du allerde har, på nye måder, og får konkrete tips til at skabe en garderobe, der er både funktionel og fuld af glæde.


Resultat: Klarhed i din garderobe, en fornemmelse af lethed og et spejl, der viser den kvinde, du er i dag.


Med en stylesession/garderobetjek får du: 

  • Kendskab til din stilkerne
  • Flere kombinationsmuligheder med dit tøj
  • Klæd dig så fordelagtigt som muligt
  • Køb sikkert hver gang
  • Feedbackskema til dig med tips og billeder af de outfits, vi har fundet til dig
  • Oprydningsprincipperne

 

Inden vi mødes hos dig, har du udfyldt et stylecard, og sendt mig nogle billeder, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvem du er, og hvad du kan lide.


Derefter kommer jeg hjem til dig, hvor vi sammen ser på din garderobe. Jeg sætter nye sæt sammen, og giver dig gode råd til, hvordan du får ryddet op i dit tøj og får et klædeskab, hvor tingene kan kombineres på kryds og tværs.

Jeg kommer med ideer til hvilke farver og snit der er gode til netop dig og din kropsform.


Shopping med sjæl - "mere dig, mindre tvivl"

Kr. 1.495,-*


Shopping på en ny måde - bevidst, rolig og intuitiv. Vi går sammen og finder de ting, der understøtter din stil, din udvikling og dit selvværd.


Resultat: en garderobe, der vokser i harmoni, og en følelse af, at det du køber, virkelig er dig.


Med en shoppetur får du: 

  • Kendskab til din stilkerne
  • Klæd dig efter din kropsform
  • Se hvilken virkning accessories har
  • Hvilke farver og snit klæder dig
  • Lær at kombinere tøjet på flere måder, så du får det optimale ud af din garderobe
  • Køb sikkert ind hver gang

 

Inden vi mødes, har du udfyldt et stylecard, og sendt mig nogle billeder, så jeg kan danne mig et indtryk af hvem du er, og hvad du bedst kan lide.


Vi mødes i en udvalgt butik, hvor jeg har fundet tøjet til dig, inden du kommer. Sammen finder vi outfits, hvor du føler dig allerbedst tilpas.


Bagefter sender jeg dig et feedbackskema med de bedste tips til dig, så du fremover kan købe det helt rigtige tøj.

Events og workshops - fællesskab og fordybelse (pris kan oplyses ved forespørgsel)


Vil du gerne opleve inspiration, fællesskab og nye indsigter sammen med andre kvinder?
Så er mine events og workshops en oplagt mulighed.


Jeg tilbyder workshops med fokus på stil, selvværd og personlig udvikling – hvor vi arbejder med både det ydre og det indre.

Du kan f.eks. samle en gruppe veninder, kolleger eller netværk på 6–8 kvinder, og jeg skræddersyr en workshop til jer.
Det kan være i dit hjem, i et mødelokale eller hos mig – vi finder rammen, der passer.


Eksempler på temaer:


  • Find din stilkerne – lær at se, hvad der klæder dig og hvorfor

  • Garderobetjek i fællesskab – ryd ud, byt, og få inspiration til nyt

  • Stil & Selvfølelse – hvordan dit ydre kan støtte dit indre

  • Spejling & Samtale – delinger, øvelser og små refleksioner i trygt fællesskab


Workshoppen kombinerer læring, refleksion og masser af energi fra fællesskabet.
Du får konkrete værktøjer med hjem – og måske nye vinkler på dig selv gennem de andre kvinders spejling.

Sjælsamtale - Genfind mening og retning
kr. 995,- 

Varighed ca 60 min.

En sjælsamtale er til dig, der står et sted i livet, hvor du savner klarhed, retning eller indre ro. Måske er du i en overgangsfase, ved en ny begyndelse - eller du mærker bare, at noget kalder på forandring.


Vi sætter tid og rum af til en intuitiv samtale, hvor jeg bruger min erfaring som coach, livsdesign- og clairvoyant til at spejle dig og stille de spørgsmål, der åbner for nye indsigter. Sammen finder vi ind til det, der virkelig betyder noget for dig.


Det får du ud af en sjælsamtale:

  • Klarhed over hvor du står, og hvor du vil hen
  • Nye vinkler på de udfordringer, der fylder
  • Konkrete redskaber og små øvelser, du kan tage med hjem
  • Mere ro, styrke og selvkærlighed


Samtalen kan foregå fysisk hos mig, online eller som en walk'n talk i naturen.


Mulighed for forløb

  • 1 session kr. 995,-
  • 3 sessioner kr. 2.700,-

Indre ro & selvkærlighed - "nu er det din tur"
kr. 3.995,-

Varighed: 3 sessioner (ca. 60–90 min. + én session på 2–3 timer med style session eller shoppingtur)


Dette forløb er til dig, der længes efter mere ro, selvomsorg og styrke. Måske har du givet meget til andre – børn, partner, arbejde eller familie – og nu er det tid til at give til dig selv.


Vi arbejder med både indre og ydre aspekter:

  • Indre arbejde: Selvrefleksion, skyggearbejde, grænser, ressourcer og øvelser i selvkærlighed.
  • Ydre arbejde: En stylesession eller shoppingtur integreret i forløbet, så dit tøj og din stil afspejler den kvinde, du er indeni.
  • Afslutning: Opsamling og konkrete små skridt, der hjælper dig til at bevare ro, balance og selvkærlighed i hverdagen.


Resultat:

  • Du får dybere indsigt i dig selv, dine behov og dit selvværd
  • Mere indre ro, balance og styrke i hverdagen
  • Redskaber til at træffe valg, der støtter dig – både i stil, energi og liv
  • En garderobe og stil, der matcher dit indre selv


Forløbet giver dig:

  • 3 sessioner (1–2 individuelle samtaler + 1 stylesession eller shoppingtur)
  • Refleksionsøvelser og inspiration mellem sessionerne
  • Støtte til at stå stærkere i dig selv og prioritere dig selv med kærlighed


 For kvinder 50+, der ønsker at nære sig selv og skabe balance i livet

Jeg bruger de 6 stilkerner i min stylecoaching - men hvad er stilkerner?


Der er 6 stilkerner: afslappet, boheme, enkel, feminin, klassisk og rå.


Stilkernen viser hvilket tøj du befinder dig bedst i, og som vil præge 70-80% af din garderobe.  Når du finder din stilkerne, bliver det nemmere at finde tøj du føler dig godt tilpas i. Du kan købe mere målrettet ind og undgå dyre fejlkøb. Når du finder din stilkerne, bliver det nemmere at finde tøj, du vil føle dig godt tilpas i, samt at lege og åbne op for flere stylingsmuligheder med det, du allerede har i din garderobe.

Din stilkerne er ikke en kasse, du skal passe ned i - men en rettesnor, der hjælper dig til at finde hjem i det udtryk, du altid vender tilbage til, og som får dig til at føle dig allermest som dig selv.

De 6 stilkerner:


Afslappet kerne:  


Casual, behagelig, komfortabel, fleksibel, praktisk, sporty er overskrifterne i din stilkerne


Med en afslappet stilkerne befinder du dig bedst i tøj der ikke strammer, og hvis det sidder mere til, er der ofte stretch eller lycra i stoffet. Tøjet skal altså være blødt og behageligt. Du befinder dig godt i tøj uden for mange detaljer, så som t-shirt, sweatshirt, hættetrøjer, tunikaer og tights. Du kan også sagtens have kjoler og nederdele i en casual og uhøjtidlig stil.


Du har ikke meget tøj af stive materialer, figursyet tøj som du ikke føler du kan bevæge dig i. Stilletter og tøj der er for feminint eller for klassisk i looket, har du heller ikke meget af.

Boheme kerne:


Flippet, hippiestil, anderledes, eksperimenterende, flowerpower er overskrifterne i din stilkerne.


Med en boheme stilkerne befinder du dig bedst i tøj med farver der er løstsiddende og gerne etniske mønstre. Der er noget ”utæmmet” ved din stil, og du finder inspiration i moden fra 60’ erne og 70’erne, hvor hippierne var på sit højeste. Genbrugsbutikker holder du sikkert også af at finde ”guld” i. Du bruger sikkert også mange accessories


Du har ikke meget tøj der er alt for "pænt" og enkelt i udtrykket.

Enkel kerne:


Underspillet, minimalistisk og overraskende detaljer er overskrifterne i din stilkerne.


Med en enkel stilkerne befinder du dig bedst i tøj der er ensfarvet– gerne sort, hvid, blå og grå. Der må gerne være flotte og overraskende detaljer ved tøjet, som man får øje på, når man kikker en ekstra gang. Designet råber ikke på opmærksomhed, og hvis man kikker i dit klædeskab er der noget nedtonet og trendy over udvalget.


Du har ikke meget af farverige mønstre og tøj med 100 detaljer på én gang. Tøjet må ikke være larmende og ”råbe” på opmærksomhed.

Feminin kerne:


Kvindelig, piget, romantisk og sart er overskrifterne i din stilkerne.


Med en feminin stilkerne føler du dig godt tilpas i tøj, der har et blødt og fint udtryk i materialer som silke og mohair. Du kan lide feminine detaljer ved tøjet som eksempelvis pufærmer, draperinger, blonder, flæser, palietkjoler, nederdele, stiletter og ballerinasko. Du kan lide at bruge smykker og gerne mange.


Du har ikke meget af streetwear og baggy bukser i din garderobe.

Klassisk kerne:


Traditionel, konservativ, stilren og business-stil er overskrifterne i din stilkerne.


Du føler dig godt tilpas i jakkesæt, klassisk hvid skjorte, rullekrave, cardigan, stiletter og flade sko. Du bliver tiltrukket af god kvalitet og ægte materialer. Du har mest i basisfarverne, sort, blå, grå og hvid. Tøjet er kendetegnet ved at designet er rent og enkelt uden unødvendige detaljer.


Du har ikke meget tøj, der er slidt eller ser sådan ud, og du har heller ikke biker- og cowboystøvler eller tøj i vilde mønstre.

Rå kerne:


Sej, cool og uspoleret er overskrifterne i din stilkerne.


Du føler dig godt tilpas i forskellige slags jeans, gerne med et trashy/ripped look, læderjakker, t-shirt, cowboystøvler, læderarmbånd, tøj med nitter og tøj i læder. Tøjet må gerne se brugt ud uden at være det, og tøjet må aldrig være for "pænt".


Du har ikke meget tøj der har flæser, blonder og blomstrede ting.

unsplash